Vinterferie betyder VAKS

Så er det VAKS tid igen… Hvad er VAKS en forkortelse af? Faktisk er vi i Kultur og Fritid selv lidt i tvivl, men vi mener, ordet kommer fra “Varde Kommunes Aktiviteter for Skolebørn”…  uanset hvad hænger navnet ved og har gjort det nu siden xxx. Selvom ordet VAKS ikke er logisk, så ved forældre, skolebørn og mange andre godt, hvad det handler om…  Flere forældre husker, at de selv fik en VAKS-folder stukket i hånden i deres skoletid.

Derfor glæder det også Kultur og Fritid, at de igen i samarbejde med en række foreninger, idrætshaller og kulturinstitutioner kan tilbyde et godt og varieret program med gratis aktiviteter eller aktiviteter til en pris, hvor alle kan være med.

Denne gang kan børn som noget nyt prøve Airsoft Challenge i Gårde eller følge Eventholdet fra 7-kanten torsdag i uge 7, når de giver en lille forestilling på Varde Torv under overskriften “Er der plads til os alle?”

På biblioteket kan du opleve familiekoncerten Skrallebang, et stykke hvor turen går med tog, cykel, det gode skib Mary. Måske går turen til junglen eller ned på havets bund. Koncerten er for børn fra 3-7 år. Når du og dit barn nu alligevel er der, er det oplagt at prøve bogstavjagten og måske vinde en præmie.

Ungdomsskolen tilbyder som vanligt Cross og Fræs på Krumtappen, Go-Cart tur til Esbjerg, og E-sport. Måske er dit barn frisk på lidt tøsehygge i Krathuset med ansigtsmaling, film og chips og mulighed for at få lavet negle og male på lærred. What’s not to like….

Så er der selvfølgelig et væld af gode aktiviteter som ridning, skydning, skak, trækketure på hesteryk, bowling, danse workshop, ravsafari, klatreture og så er der jo altid bowling og mange muligheder for at komme ud at svømme og lege i vand.

Du kan læse programmet på Vardekommune.dk søg “VAKS”, på Aula eller på Facebook “kultur og Fritid i Varde Kommune”.

Bladrelink:

https://epaper.dk/vardekommune/vaks-2020-epaper/

DEL