Vi er til grin for vores egne penge – jeg vil have endnu et EU-forbehold

Læserbrev, indsendt af Torbjørn Fristed, folketingskandidat DF

Flere danske kommuner behandler i øjeblikket muligheden for at yde økonomisk støtte til forældre der vælger at passe børn, der endnu ikke er nået den skolepligtige alder, i hjemmet. Tilskuddet kan være op til ca 3500kr, og eneste krav er, at man som forælder besidder tilstrækkelige danskkundskaber til at stimulere og udvikle barnets sprog. Det lyder for mig som et godt tilbud, som jeg kan forestille mig mange vil have gavn af.

Særligt forestiller jeg mig der kan gavne de europæiske familier der har en ægtefælle registreret som arbejdstager i Danmark, og derfor har krav på samme velfærdsydelser som danske statsborgere, og derfor kan modtage støtten til børn der passes i hjemmet – i hjemlandet.

Eks: En slovakisk mand kommer til danmark og får arbejde i en kommune der tilbyder støtten. Han henter kone og tre børn herop, og for unionsborgere er sprokravet ikke gældende, og hustru får 3 gange 3500kr om måneden for at passe børnene i hjemmet. 10500kr. Plus børnepenge. Herefter rejser hustru og børn hjem til slovakiet, og minsandten om ikke den danske stat og kommune skal fortsætte med at udbetale børnepenge og støtte til pasning i hjemmet. Til Slovakiet.

Det er i mine øjne helt vanvittigt at vi som suveræn stat ikke selv må bestemme hvem der skal have udbetalt socialydelser, og som minimum indeksere beløbet efter købekraft, hvis vi pinedød skal sende ydelserne ud af landet.

Vi er til grin for vores egne penge, og jeg vil have endnu et EU-forbehold, et ”velfærdsforbehold”

DEL