”Vi er sammen offline på rigtig vis, ansigt til ansigt”

Søren Kragh Karlson om teater: ”Vi er sammen offline på rigtig vis, ansigt til ansigt”

Søren Kragh Karlson er en erfaren herre inden for scenekunst, med et fornemt teater cv. Han har været godt rundt omkring i landet med forskellige forestillinger, og har deriblandt også medvirket i 7-kantens Vinter- og Sommerspil. Lige nu er han aktuel i 7-kantens vinterspil, CHICAGO, som Amos Hart.

”Det fede ved at være med i 7-kanten er jo at der ikke er så langt til prøverne, og at det er sammen med dygtige og dejlige mennesker, hvor jeg kender de fleste fra tidligere stykker” sagde Søren Kragh Karlson
I CHICAGO medvirker Søren Kragh Karlson i rollen som Amos Hart.
”I CHICAGO kan jeg godt lide udfordringen i karakterarbejdet med rollen Amos. Han er en meget speciel person, og jeg vil prøve at skabe en så fuldendt karakter som muligt. Og så har jeg en sød lille sang, der også skal passes ind i rollen,” sagde Søren Kragh Karlson, og hentyder til sangen Mr. Celophane.

Søren Kragh Karlsson er lige nu aktuel i 7-kantens Vinterspil 2019: CHICAGO, der har premiere i næste uge i Musikhuset Esbjerg.

Søren Kragh Karlson har en vigtig pointe omkring det at spille teater.
”Det lækre ved teater er, at vi i en mere og mere digital ego-tidsalder kan være sammen offline, på rigtig vis, ansigt til ansigt, og medvirke til at skabe noget, der er så meget større end en selv; noget som kræver samarbejde, tillid og respekt for at forestillingen bliver flot og seværdig.”

CHICAGO har premiere d. 13. februar og spiller til om med d.17. februar 2019 på Musikhuset Esbjerg. Billetter og oversigt over forestillinger: https://7-kanten.dk/program/chicago/

DEL