Vardes tophold jagter tre nye point

Lørdag kl. 15.00 venter et nyt spændende opgør på Sydbank Stadion, hvor Varde møder et andet af de nye hold i rækken, nemlig Viborg FF, som er placeret i bunden af tabellen.

Da profferne i Viborg FF spiller i 1. Division er amatørholdet i danmarksserien, som det eneste hold i puljen, ikke oprykningsberettiget. I sidste sæson var holdet placeret i pulje 4, hvor det blev til en flot 4. plads.

Sæsonstarten i pulje 3 har været svært for holdet, hvor det kun er blevet til et enkelt point i de første 6 kampe. I forhold til sidste sæson er der da også tale om et helt nyt hold der skal spilles sammen, idet ni spillere forsvandt til højere rangerede hold i sommerpausen. De fleste af de nye spillere er tidligere U19 spillere fra egne rækker.

Hjemmeholdet derimod har fået en flyvende start på turneringen, og selv den kendte sportsjournalist fra Horsens Folkeblad, Tommy ”kuglepen” Poulsen” var begejstret over holdets indsats i sidste weekend’s kamp mod Hedensted og mente at en sejr på 8-0 havde været mere passende. Ligeledes så han Varde som oprykkere fra rækken såfremt stilen fra Hedensted kampen kunne holdes.

Cheftræner Søren Pallesen giver dog udtryk, at det er alt for tidlig at tale om oprykning:    – Alle hold kan tage point fra hinanden i denne pulje, og der er mange hold som jagter os.

–  Vi er dog alle glade for præstationerne og resultaterne for tiden. Det kan også mærkes på spillerne, men det allervigtigste er at vi kan fortsætte stilen, lyder det fra cheftræneren.

Ifølge Søren Pallesen ligger baggrunden for succesen langt tilbage. I januar 2018 ændrede man nogle ting, blandt andet spillestilen og stillede skrappere krav til spillernes form:

–  Spillestilen blev ændret til et markant højere pres, samtidig med at spillerne skulle være i stand til at arbejde 100% i samtlige minutter.

Cheftræneren pointerer ligeledes at det vigtigt med et skarpt reservemandskab, om dette siger han:

–  Det er en fornøjelse at se reserveholdet spille, og at kunne konstatere at de ved, hvad det handler om. Holdet består næsten udelukkende af unge Varde drenge af egen avl, hvilket også er godt at se, slutter cheftræneren, som med undtagelse af langtidsskadede Niclas Holm har hele truppen til rådighed.

Trænestaben har udtaget følgende 16-mandstrup til kampen: Lasse T. Kristiansen, Søren Jelstrup, Kristoffer Sørensen, Peter Brix, Mikkel Knudsen, Lasse Holm, Mathias Backs, Mikkel Blåholm, Mikkel Rohde, Simon Jelstrup, Rasmus “mc” Christiansen, Jakob Andreasen, Nicolai Forst, Nikolaj Andreasen, Sune Nissen og Joachim Puggaard.

DEL