Vardenser gennem 20 år er med til at udvikle Danmarks nye restaurant app

Det skal være nemt for de lokale og det stigende antal af turister at udforske de mange gode madsteder, som Varde byder på. Derfor er Emil Falk Knudsen, der har boet i Varde gennem 20 år, med til at udvikle den nye app Eatie, der udregner en topliste over Vardes bedste restauranter og spisesteder.

Eatie opstod i sommeren 2018 med ønsket om at gøre det lettere for den danskere og turister at se, hvordan restauranter og spisesteder er anmeldt på tværs af eksempelvis Google, Tripadvisor og Facebook.

Emil Falk Knudsen, der arbejder som programmør og udvikler hos Eatie, er både født og opvokset i Varde og har hele sin barndom gået på Lykkesgårdskolen på Abildvej. Hos Eatie er Emil med til at udvikle og programmere, hvordan appen kan hjælpe danskere og turister med at se, hvordan spisestederne i Varde er bedømt.

Og det kan vise sig at blive et meget nyttigt redskab, eftersom opgørelsen fra VisitDenmarks nationale turismestatistik også viser, at der i 2017 var ca. 4,2 millioner turistovernatninger i Varde Kommune – et tal der kun blev slået af Københavns Kommune.

–  Jeg er med til at udvikle Eatie, fordi vi i Danmark mangler én samlet hjemmeside og app, hvor man kan se alle restauranter og spisesteder og booke bord. Lige nu er jeg ved at designe og programmere et stort bookingsystem, som snart gør det muligt at booke bord på mange tusind spisesteder i hele Danmark, siger Emil.

Sans for forretningsudvikling
Det er ikke fra fremmede, at Emil har sin sans for forretningsudvikling. Emils far, Steffen Falk Knudsen, ejer nemlig tøjbutikken Bruun – din tøjmand i Kræmmergade, og Emil har gennem hele sin barndom hjulpet sin far i butikken. Nu bor Emil i København med sin kæreste og studerer web development på KEA, Københavns Erhvervsakademi, ved siden af sit arbejde hos Eatie.

–  Når jeg kommer hjem og besøger min familie i Varde, tager vi sommetider ud og spiser en god frokost. Én af mine favoritsteder er faktisk Spiseriget, som også ligger nr. 2 på Eaties topliste over bedste restauranter og spisesteder i Varde. Der er plads til hele familien og maden er i top, fortæller Emil.

For alle restauranter og spisesteder i Varde udregner Eatie en score på tværs af spisestedernes anmeldelser fra forskellige hjemmesider. De bliver alle samlet på en topliste over Vardes bedste spisesteder.

 

Vardes TOP 3 over spisesteder og restauranter ser således ud:

  1. La Pizza
  2. Spiseriget
  3. Big Ben Old English Pub

Se hele Vardes topliste her: https://www.eatie.dk/bedste-restauranter-6800-varde

DEL