Varde Ungdomsskole: Pas på jeres unge

Hermed en hilsen fra Varde Ungdomsskole:

Kære forældre i Varde kommune
Vores børn og unge er for langt hovedparten ikke i skole foreløbigt 14 dage. De fleste af de steder, hvor de unge ellers plejer at opholde sig, er også lukkede.
Det kan give anledning til at de unge færdes mere ude, arrangerer fester, mødes i større grupperinger m.m.
Børn og unge vil gerne være sammen, og det er helt naturligt og godt. Men som situationen er i Danmark lige nu, hvor fællesskaberne har andre vilkår, giver det også forældrene nye opgaver, fokusområder og måske også udfordringer.
Det er vigtigt, at I som forældre hjælper jeres børn med at:
1. Generelt at overholde de anbefalinger, som er givet fra Sundhedsstyrelsen og regeringen (også selv om det kan føles kedeligt og hårdt)
2. Undgå at der holdes private fester (også selv om det kan være uoverskueligt som ung)
3. Undgå at der holdes større sammenkomster (Også selv om det kan opleves rigtig, rigtig tarveligt)

Kære forældre, vi ved godt, det er svært at skulle blive så meget hjemme, når man er barn og ung, og specielt når alle de gode daglige tilbud og venner er lukket ned. Ved et godt samarbejde med jer som forældre og jeres børn og unge, kan vi sammen få det bedste ud af denne svære situation, vi står i med smittefare og epidemier i Danmark. Det er en alvorlig situation, og vi skal alle gøre hvad vi kan for at undgå smitte.

SSP er stadig i beredskab igennem hele perioden og I er velkomne til at kontakte os for råd og vejledning.

https://ungvarde.dk/index.php?open=43&menu_id=14

Med venlig hilsen
Jens Peter Olesen
SSP Varde Kommune

DEL