Varde: To personbiler fik større skade efter påkørsel med militær blokvogn

Tirsdag 17:56 var der et færdselsuheld på Lundvej ved Nordre Boulevard.

En militær blokvogn med en kampvogn foretog et højresving ind på Nordre Boulevard.

Samtidig kørte part 1 i nordlig retning ad Lundvej, hvor hun blev overrasket over, at bagenden på blokvognen svang ud.

Part 1 var en 57-årig kvinde fra Ansager, der kørte i nordlig retning mod Herning. Hun kørte frem mens blokvognen svang ud med bagenden, hvor hun ramte bagenden af blokvognen.
Personbilen blev svunget over i den modsatte vejbane, hvor den påkørte part 2. Part 2 var en 29-årig belgisk kvinde, som kørte i en belgisk indregistreret bil.

Der skete ingen personskade ved uheldet, men der skete større materiel skade på bilerne.

Det er usikkert, hvem der har skylden.

DEL