Varde Fritidscenter byder indenfor

Genåbning efter COVID-19

Varde Fritidscenter er nu åben igen i både Svømmehal, Wellness, Bowling og i hallerne.

Vi har opdateret vores hjemmeside med info om genåbningen og vi vil opfordre jer til, at besøge siderne om svømmehallen og bowling.

Retningslinjerne vil blive opdateret løbende i takt med, at vi bliver klogere sammen med jer Vi håber på forståelse og dialog i genåbningens første fase, lyder det fra de ansatte ved Varde fritidscenter.

– Vi glæder os meget til at se jer alle og tænker, at vi kommer langt med hensynsfuld optræden, afstand og sund fornuft.

OM:

Varde Fritidscenter er et sportscenter, der summer af liv og aktivitet hver eneste dag. Hele året rundt. Vi er et hus med plads til alle. Til dig, der vil i bedre form. Dig, der vil hygge med vennerne. Og dig, der vil holde fest i aktive omgivelser.

Vi er vilde med sport og kultur, og vi elsker den energi, der kommer, når vi er sammen og har det sjovt. Uanset om det er til kamp på stadion, til et fagligt møde eller, når vi mødes for det sociale fællesskab.

Vores mål er hele tiden at udvikle centeret og tilbyde vores brugere det, de ønsker og har brug for. Hvad hjælper det at have store, flotte omgivelser, hvis det ikke matcher det, du har brug for? Derfor siger vi:
Der skal altid være noget at komme efter i Varde Fritidscenter.

Vi har det sjovt, og vi står sammen. Om sporten og oplevelserne. Når vi vinder og taber.

.