Varde Bibliotek: Vithard – strikkeprinsen fra Hammel

Torsdag d. 24. januar kl. 19-21 afholder ‘Strikkeprinsen’ et kombineret foredrag/workshop om ‘Strik og nærvær’ på Varde Bibliotek.

“Stress af med strik”, siger den ene halvdel af dommerduoen i Den Store Strikkedyst, Vithard Villumsen. Han er et stort navn internationalt inden for strik og omtales i strikkekredse som ‘Prince of Knitting’ – prinsen af strikketøj.

Udover Strikkedysten, er han forfatter til den innovative strikkebog, TEXPERIMENTURE. Han har designet professionelt de sidste 10 år, og lavet designs til flere garnfirmaer, danske og udenlandske strikkeblade, samt DR.

Med udgangspunkt i den skandinaviske strikketradition, forsøger han hele tiden at udfordre, hvad der er muligt med to pinde og et stykke snor, ved at søge ud mod kanten og undersøge, hvad strik formår.

Til arrangementet sættes der fokus på strik nærvær, dyrkning af livets lave tempo, samt glemsel af hverdagens bekymringer, stress og jag – Kom og få en introduktion til, hvad nærvær og mindfulness er, både med og uden strikketøj.

Medbring et ukompliceret strikketøj, og få en indføring i forskellige teknikker til at spænde af og være nærværende.

Billetpris: 50 kr. Husk tilmelding.

DEL