Vælg Esbjerg som studieby og spar 35.370 kr.

Foto: Akutbolig.dk
Den 5. juli var der ansøgningsfrist for videregående uddannelser. Valgte de studerende Esbjerg frem for København, kan de opnå en årlig besparelse på 35.370 kr. alene på husleje.

Akutbolig.dk har undersøgt huslejen på boliger i de danske studiebyer og beregnet hvor store besparelser, der er ved at vælge at bosætte sig i en anden by end København. Undersøgelsen er baseret på data om 13.280 lejeboliger i studiebyerne, der har været annonceret ledige i løbet af de seneste fire måneder eller i samme periode sidste år.

Danmarks 18. dyreste studieby

Selvom Esbjerg er Danmarks femtestørste by, placerer den sig godt i midten af spektret, når det gælder boligpriser, som landets 18. dyreste studieby. I Esbjerg kan man bosætte sig til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 81 kr. Det gør byen 48% billigere at bosætte sig i, hvis man sammenligner den med den danske hovedstad.

Store besparelser over hele studietiden

Vælger man eksempelvis at læse til pædagog i Esbjerg i stedet for i København, vil man gennem sin studietid årligt kunne spare 35.370 kr. Med en studietid på 3,5 år, løber denne besparelse op i hele 123.795 kr. Det kan derfor hurtigt betale sig, at kigge ud over hovedstadens grænser, når der skal tages stilling til, hvor man ønsker at bosætte sig, for at tage en uddannelse.

DEL