Tysk familie mistede herredømmet over bilen

Ferien blev ødelagt for en tysk familie, da de kørte galt på Blåvandvej i går kl. 18:58. Den 34-årige kvinde der sad bag rattet, fik af ukendte årsager højre hjulpar ud i rabatten. Hun fik dog bilen rettet op, men mistede herredømmet over bilen, da den snurrede rundt på vejen, slog en kolde bøtte og landede på taget. I bilen var hendes 38-årige mand samt deres to børn på henholdsvis 15 og 17 år. Ingen kom alvorligt til skade.

DEL