Trine med i TV2-reklame

Snart vil du kunne se Trine, når du tænder for TV2. Hun er nemlig udvalgt til at være med i en elev-reklamefilm for XL-Byg.

Trine Nielsen bor i Tistrup, og er til daglig at finde i XL-Byg i Outrup, hvor hun har været elev det sidste halve år.

– Det var i forbindelse med et skoleophold, at jeg åbenbart blev “spottet”, lyder det fra Trine, og man forstår godt, hvorfor den smilende pige er blevet udtaget til at være med i en reklame for byggemarkedet.

– Selve optagelsen tog en hel dag, hvor vi var på fra 10.00 – til kl. 22.00 om aftenen, og resultatet er vist et klip på under et minut, mens der også bliver klippet en længere film, vi kan bruge i butikkerne, fortæller Trine, der endnu ikke selv har set det færdige resultat.

(Og netop da vi her på GoVarde skulle lægge denne artikel ud, blev vi tippet om, at filmen nu er offentliggjort):

 

 

DEL