TRICKTYVERIER: Ketchupbanden slog til to gange

Politiet har lørdag fået to anmeldelser om tricktyveri i Varde.

Lørdag klokken 10.10 blev en 91-årig mand passet op på Vestervold i Varde. Tricktyvene påstod at han havde ketchup på jakken. En kvinde så dog dette optrin, og da hun kom til stedet, forduftede de.

Lørdag eftermiddag i tidsrummet mellem kl. 15.55 og 16.30 slog de så til igen.

En 78-årig mand blev hjulpet af to udenlandske mænd i Føtex, da han ville putte varer i posen.

Da han så tog elevatoren op, blev han antastet af en kvinde, som sagde, at han havde ketchup på ryggen.

Derpå tog han jakken af. Senere  fandt han ud af, at dankortet var væk, og der var forsøgt hævet på det. Men uden held.

Politiet efterlyser vidner og håber at folk vil passe på, hvis der nævnes noget om ketcheup på tøjet.