Tre virksomheder med i opløbet om initiativ- og iværksætterprisen

Ved ProVardes nytårskur i aften modtog dan-grit A/S Initiativ- og Iværksætterprisen 2019. Stort tillykke! Foto: ProVarde

Initiativ- og Iværksætterprisen 2019: For første gang var der 3 virksomheder med i opløbet om initiativ- og iværksætterprisen:

Kvickly, Varde
Flensted, Skovlund
Dan-Grit A/S, Alslev/Oksbøl

Årets prismodtager blev udpeget i bedste Oscar-stil. Bestyrelsens endelige votering faldt ud til fordel for Dan-Grit A/S.

Dan-Grit er en familieejet virksomhed, som siden 1995 er drevet af Maibrith og Poul Andersen.

Ægteparret overtog virksomheden efter Maibriths forældre i 1995 og allerede nu er 60 % af virksomheden på tredje generations hænder – og to af de tre børn er i dag aktive i virksomheden.

Med ildhu og en kæmpestor indsats har virksomheden været i støt og solid vækst – og nu senest ved at kvalificere sig som hovedleverandør af mørtel til Danmarks og Nordens største husbyggefirma HusCompagniet er Dan-Grit i fuld gang med de nødvendige udvidelser.

Virksomheden leverer mørtel i store siloer på 6 meters højde.
Mureren trykker på en knap, siloen blander tørmørtel og vand, og den færdige blanding kan hentes et kvarter senere.
Det er en metode, som skåner håndværkerens krop, forhindrer støv og samlet set giver et bedre arbejdsmiljø.

Dan-Grit investerer 70. mio. kr. på et nyt mørtelværk i Alslev og har endvidere for nylig opkøbt et betonværk syd for København.

ProVarde ønsker virksomheden til lykke med prisen, der består af et diplom og en check på kr. 10.000.

DEL