Traditionel undervisning i grammatik er spild af tid

Arkivfoto
Generation efter generation af danske skoleelever har bøjet verber og sat kryds og bolle uden at blive nævneværdigt bedre til at skrive. Alligevel dominerer den traditionelle skolegrammatik stadig i sprogfagene. Den kan udfylde tiden og give lærere og elever en pause i en travl skolehverdag. DPU-forsker har sammen med et forskerteam fulgt grammatikundervisningen i danske 7.- og 8. –klasser gennem et år.

Både i Danmark og internationalt er der en lang og sejlivet tradition for at undervise i grammatik i grundskolens sprogfag. Men hvis målet er at styrke elevernes skriftsproglige kompetencer, har den traditionelle skolegrammatik ingen effekt.

– At den traditionelle skolegrammatik ikke gør eleverne dygtigere til at skrive korrekte og gode tekster, har vi vidst i mange år. Derfor er det overraskende, at den stadig dominerer i klasserummene – også selvom lærerne ofte er tøvende over for den. Men det kræver stor grammatisk viden hos lærerne og didaktisk nytænkning at sadle om i grammatikundervisningen. Ikke blot hos den enkelte lærer, men i hele skolesystemet og ikke mindst hos læremiddelproducenterne, siger Kristine Kabel, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun er projektleder for et af de forskerteams, der gennem et år har fulgt grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk i en række 7.- og 8. –klasser på danske skoler. Det er forskelligt, hvor meget grammatikundervisningen fylder i de tre fag, og hvordan den praktiseres. I dansk og tysk praktiseres forskellige tilgange til grammatikundervisning side om side, men især danskfaget viser sig at være præget af traditionel skolegrammatik: Isolerede træningsøvelser på ord- og sætningsniveau, løsrevet fra kontekst og kommunikationssituation, hvor eleverne individuelt øver sig på at stave, bøje udsagnsord og sætte kryds, bolle, trekant og firkant i sætninger.

– Vi har undersøgt, hvad der faktisk foregår i klasserummet, når der er grammatik på skemaet: hvordan praktiseres den ude i klasserummene, hvilke funktioner ser grammatikundervisningen ud til at tjene, og hvordan opfatter eleverne og lærerne det. I alle tre fag oplever lærerne, at den traditionelle grammatikundervisning ikke gør elevernes tekster bedre, men de savner inspiration til at gribe det anderledes an, siger Kristine Kabel.

Digitale læremidler fornyer ikke didaktikken

Inden for alle tre fag, men især i dansk og engelsk, fylder læremidler meget i grammatikundervisningen.  De mest brugte af disse læremidler er bygget op om den traditionelle skolegrammatik.

– Det gælder også de digitale læremidler til grammatik.  De mest populære af disse sætter blot strøm til de traditionelle analoge læremidler og repræsenterer altså ikke den didaktiske fornyelse, der ellers kunne løfte grammatikundervisningen. Grammatikundervisning kan nemlig være en nøgle til at styrke elevernes skriftsproglige kompetencer, men det kræver en anden tilgang, siger Kristine Kabel.

En tilgang, der handler om at koble grammatikøvelser til ord og sætningers kontekst, til den kommunikationssituation, de indgår i, og til elevernes egne erfaringer med sprog.

– Nyere studier viser, at ’kontekstualiseret’ grammatikundervisning kan styrke elevers skriftlige kompetencer. Dvs. undervisning, hvor eleverne i fælles aktiviteter har fokus på grammatiske valg, og hvad disse valg betyder for teksten, og som støtter eleverne i at se forbindelser mellem de forskellige sproglige niveauer og den kommunikationssituation, de indgår i. Individuelle isolerede øvelser i korrekt tegnsætning og stavning er derimod spild af tid, hvis målet er at gøre eleverne dygtigere til at skrive tekster, siger Kristine Kabel.

Grammatik som pause

Når den traditionelle skolegrammatik alligevel fortsat finder vej til danskfaget, skyldes det et samspil af flere forhold. Forskerne kan bl.a. se, hvordan den kan tjene andre funktioner i klasserummet.

– Vi kan se, at hvis man arbejder med digitale læremidler i grammatikundervisning, så forstærker det ligefrem den traditionelle tilgang, hvor eleverne sidder individuelt og løser isolerede opgaver. Samtidig bliver det tydeligt, at grammatikundervisningen bliver en slags pause fra den øvrige undervisning i faget. Når eleverne sidder med høretelefonerne og hører musik, mens de træner grammatik, bliver det paradoksalt nok en måde at trække stikket på i en travl skolehverdag. Også for lærerne, der så at sige kan udlicitere undervisningen til de digitale læremidler, siger hun.

Forskerne konkluderer altså, at en del  af den grammatikundervisning, der praktiseres i danskfaget og til dels også i grundskolens andre sprogfag, ikke styrker elevernes skriftsproglige kompetencer, men i nogle tilfælde kan fylde tiden ud eller have en art pause-funktion. En funktion, der forstærkes af de digitale læremidler.

– De digitale læremidler tilbyder en færdig pakke. Grammatikundervisningen kan udliciteres til læremidlerne. I en travl skolehverdag kan det jo give mening – og gøre det nemmere at være vikar i en klasse. På den måde viser vores undersøgelse, at individuel traditionel grammatikundervisning i udskolingen kan have  et skjult potentiale, men vi peger samtidig på, at der er potentiale for at forandre grammatikdidaktikken i skolens sprogfag. De lærere, der har deltaget i undersøgelsen, efterspørger inspiration til hvordan. Vores undersøgelse viser, at der er behov for dialog om, hvad grammatikundervisning er, hvad den kan være, og hvad vi ønsker den skal være, siger hun.

Fakta

Forskningsprojektet Gramma3 er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra DPU, Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Nationalt Videncenter for Læsning.

Gramma3 skal bidrage med ny viden om, hvordan grammatikundervisning praktiseres i udskolingen i Danmark. Forskerne har fulgt de samme 7 klasser i dansk, engelsk, tysk i alle tre fag i hhv. 7. og 8. klasse.

De første resultater af projektet er netop publiceret i rapporten ’Hvordan praktiseres grammatik-undervisning i dansk, engelsk og tysk? – Statusrapport Gramma3’.

DEL