To rytmiske koncerter i støbeskeen

Foto fra tidligere koncert. Foto: Niels Linneberg

To rytmiske koncerter i den kommende tid samler alle de rytmiske grupper i Musik & Billedskolen.

Det er tirsdag d. 2. april kl. 18 på Varde Gymnasium og onsdag d. 3. april kl 19 på Huset i Esbjerg.

Koncerten på Varde Gymnasium præsenterer fortrinsvis Musik & Billedskolens ældre elever, og for nogle elever er det også generalprøven på optagelsesprøven til den Rytmiske Talentlinje, der afholdes i samme uge.

Foto fra tidligere koncert. Foto: Niels Linneberg

Huset i Esbjerg kommer til at lægge scene til Musik & Billedskolens rytmiske bands. Det er sammenspil på alle niveauer fra nystartede til talentlinjen, og en glimrende lejlighed til at høre hvor bredt de unge musikere favner.

Alle rytmiske lærere i Musik & Billedskolen er involveret i de to koncerter, med rytmisk koordinator Mads Jørgensen som tovholder:

– Det er to gode koncerter vi har i støbeskeen. På Varde Gymnasium vil eleverne helt sikker fyre den af for deres kammerater på gymnasiet,

og koncerten på Huset er en enestående lejlighed for såvel nystartede som garvede elever til at spille på en af landets bedste scener med professionel lydmand og lys.

Alle er velkomne til de to koncerter.