To bilister fik betinget frakendelse af kørekortet

Politiet var i går ude på tre forskellige strækninger, hvor flere bilister blev målt for at køre for stærkt.

Klokken 16.35 målte politiet på Varde Landevej ved Haltrup.

Her blev to bilister målt til at køre 107 km/t, en bilist kørte 124 km/t mens en fjerde bilist kørte 135 km/t. Det gav en betinget frakendelse af kørekortet.

Klokken 20.51 blev der målt på Esbjergvejen mellem Varde og Esbjerg. Her blev tre bilister målt til at køre 105 km/t, 108, km/t og 128 km/t.

Endelig målte en af færdselspolitiets patruljer i nat kl. 01.10 en bilist til at køre 133 km/t på Tingvejen ved Faaborg. Det gav også en betinget frakendelse af kørekortet.

DEL