To år med stor fremgang for Lars

Lars Engelsted Damkjer Foto: Kim Schou

To år er gået, siden Lars Damkjer Engelsted åbnede West Jysk Computer Service i Søndergade i Varde.

–  Jeg kan ikke forstå det. Det føles, som var det i går, fortæller Lars, efter at han netop har betjent en kunde.
–  Som du kan se, så kommer her mange kunder og jeg har nok at se til, fortsætter han.

Og kigger man på væggene, så ser man nok den største forskel på dengang og nu.

–  Jeg har fået rigtig mange ting til salg. Tilbehør, kabler osv. Nu mangler jeg snart mere plads, griner Lars.

Fødselsdagen
Lørdag den 31. marts fejres fødselsdagen så med fede tilbud.

–  Jeg giver kaffe til kunderne og starter dagen med køtilbud. Jeg har f. eks. headset og keyboards, der er sat ned til 20 kroner. Varer til spotpriser. Eller hvad med en bærbar til 200 kroner, slutter Lars Damkjer Engelsted.

Fødselsdagen markeres i tidsrummet mellem klokken 10 og 13.

DEL