Tinghøj: Lokal mand kører gennem hæk og rammer elskab

Politiet modtog onsdag aften en anmeldelse om spirituskørsel.
Anmelder havde siddet i haven på Lerpøtvej i Varde, da hun hørte et højt brag fra forhaven.
Det viste sig, at braget kom fra en bil, der var kørt gennem en hæk og en forhave.
Bilen havde også ramt et el-skab på sin vej.

Anmelder hjalp manden, men kontaktede også politiet idet han lugtede af spiritus.
En alkometertest viste en promille over det tilladte.

Manden blev kørt med ambulance til kontrol på Sydvestjysk Sygehus, hvor han også måtte afgive en blodprøve. Resultatet af blodprøven vil være afgørende for sagens videre forløb.
Den 49-årige mand er nu sigtet for spirituskørsel og Syd Energi er rekvireret til reparation af el-skabet.