Tilbud, muligheder og aktiviteter for veteraner og deres pårørende

Varde Kommune informerer: Veteraner og pårørende – tilbud, muligheder og aktiviteter for veteraner og deres pårørende.
Er du veteran eller pårørende til en veteran? Har du spørgsmål til kommunen, lyst til at mødes med andre veteraner, brug for hjælp, eller er du bekymret for en af dine nære?

Så kan du her finde information om tilbud fra kommunen og vores samarbejdspartnere. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at finde det rigtige tilbud.
Vi har oprettet en døgnåben hotline for veteraner og pårørende:
tel.: 7994 7611
Du kan også skrive en mail til: veteran@varde.dk

At være udsendt i en international mission kan gøre ondt på både krop og sjæl. Både for dig som udsendt og for jer herhjemme. Vi ved, at man som veteran eller pårørende kan have udfordringer, som kan være svære at dele med andre. Udfordringer, som gør hverdagen svær, og som kan være vanskelige at håndtere – både for dig som veteran – og for jer som familie.

Du kan vælge at gøre brug af et eller flere af nedenstående tilbud om støtte, råd og vejledning eller du kan kontakte os på 7994 7611 – så vil vi gøre vores bedste for at finde en vej for dig.

I Varde Kommune findes en række frivillige foreninger, som arrangerer aktiviteter for veteraner og pårørende.

Hertuginden er en Landrover model 88 fra 1979, som istandsættes af en gruppe veteraner. Målet er at kunne køre for veteraner ved aktiviteter, arrangementer og familiebegivenheder. Der er altid plads til flere med lyst til at skrue på en gammel bil. Kontakt til projektet: Martin Israel Hirtius, HEC-2CIRMON@mil.dk, 4166 2830.

Veterantræning ved Varde og Oksbøl garnisoner giver veteraner mulighed for at benytte de lokale garnisoners træningscentre. Kontakt Lars Puggaard Hougaard, Vetc-soc204@mil.dk, 7216 3307.

Familienetværket er et netværk af pårørende til udsendte soldater. Netværkets frivillige støtter op om pårørende til udsendte soldater og skaber et netværk før, under og efter udsendelse. http://www.familienetvaerket.dk/. Kontaktpersoner i Varde- og Oksbølområdet kan ses på http://familienetvaerket.dk/.

De Danske Veteraners Jagtforening arrangerer jagt og naturoplevelser for veteraner og pårørende. Foreningen blev startet i Varde Kommune og er i dag landsdækkende. http://www.jaegerforbundet.dk/. Lokalt kan formand Kaj Knudsen kan kontaktes på tlf.: 5127 3746, lupus@os.dk.

Veteraners levevilkår støtter veteraner og deres familier ved at hjælpe med oprydning og andre praktiske udfordringer. Du har mulighed for at komme forbi Møllevangen 27, 6840 Oksbøl (Jegum) om lørdagen (se mere på Veteraners Levevilkårs Facebookside) og få en snak med andre veteraner, eller du kan rode med din mc/cykel/bil. Kontakt Claus Kring, 3049 8542, clauskring@hotmail.com.

Forsvarets Para Idrætsprojekts Open Water er fysisk og psykisk skadede veteraner landet over, som mødes og svømmetræner. Du kan træne sammen med andre veteraner lokalt. Kontakt Christina Hedegård, FSU-CMT220@mil.dk, 5085 7158.

Team Veteran støtter fysisk og psykisk sårede soldater i at komme videre i livet. Team Veteran træner til og deltager i maratonløb både nationalt og internationalt. Kontakt Henrik Frick Kirkegaard, HSGS-GSU-001@mil.dk, 4295 7560.

Veteraner og friluftsliv er Veteranstøttens Friluftsudvalg og tilbyder oplevelser til alle veteraner, der har lyst til aktiviteter i naturen med andre ligesindede. Aktiviteterne er uden egenbetaling, og der er noget for alle uanset erfaring med friluftsliv. Kontakt formand for Veteranstøttens Friluftsudvalg Niels Blok, nbl@ign.ku.dk

Danmarks Veteraner er en landsdækkende forening for veteraner. http://danmarksveteraner.dk/ Den lokale afdelings kontaktoplysninger: http://sydvestjylland.danmarksveteraner.dk/

Varde Marchen er for alle, der har lyst til en aktiv dag i skønne omgivelser. Overskuddet fra marchen går til arrangementer for pårørende til veteraner. Se mere på

http://www.vardekasernersvenner.dk/Aktiviteter/Varde-Marchen-2019.aspx

DEL