Tarp Hovedvej spærres af

DIN Forsyning spærrer Tarp Hovedvej nord for rundkørslen i Tarp i den kommende weekend, lørdag den 9. december kl. 05 til søndag den 10. december kl. cirka 15.

DIN Forsyning skal forny kloakken i Tarp, og i den forbindelse skal de lægge hhv. en stor regnvandsledning og en spildevandsledning på tværs af Tarp Hovedvej. Vejen graves op og spærres 150 meter nord for rundkørslen i Tarp.

DIN Forsyning sørger for at skilte med omkørsel, men hvis du kan, så kør så vidt muligt via Korskroen og motorvejen eller over Alslev i stedet.

Årsagen til arbejdet er, at de nedslidte kloakrør trænger til at blive fornyet, og i samme ombæring adskiller forsyningen regn- og spildevand for at tilpasse kloaksystemet til et klima med øget nedbør.

Kender du nogen, der skal den vej i weekenden, så tag dem meget gerne i opslaget på Facebook.