Tambours Haves Venner er klar med haveredskaberne

Foto: Tambours Have

Når Tambours Have slår lågen op for den nye sæson, er det vigtigt at haven fremstår flot og indbydende.

Derfor indbyder Tambours Haves Venner traditionen tro til den årlige arbejdsdag med fokus på forårsklargøring. Vi skal bl.a. fjerne blade, pudse vinduer og flise grene. Der er med andre ord opgaver som passer til alle.

Vi indbyder alle interesserede til at komme lørdag den 6. april kl. 9-13 og giv en hånd med.

Arbejdsdagen starter med kl. 9.00, hvor vi byder velkommen med kaffe og rundstykker. Herefter fordeler arbejdsopgaverne, så de passer til den enkeltes ønsker.

Der skal rengøres og klargøres både ude og indenfor, så der bliver rigeligt at tage fat på. Har man tid og lyst til at give en hånd med kan man blot tilmelde sig på mail: tambours-have@varde.dk eller på tlf. 75298324.

Efter nogle timers godt og veludført arbejde afsluttes arbejdsdagen ca. kl. 13.00, hvor vi samles til en sandwich og en øl/vand som tak for indsatsen.

Vi håber at rigtig mange vil give en hånd med, så vi sammen kan fremvise en smuk og indbydende have til glæde for alle de besøgende som vil gæste haven sommeren igennem

På arbejdsdagen løfter vi sløret for de mange spændende og nye tiltag i 2019, som i den grad vil komme til at glæde mange af de besøgende gæster sommeren igennem.