Det sker alt for ofte, at jeg har glemt at tage aftensmad op af fryseren om morgenen.
Og det kommer jeg i tanke om op af dagen, hvorfor jeg planlægger at køre lidt tidligere hjem, for at nå indkøb inden ulvetime. Men ofte sker det også, at noget trækker ud, og jeg først kommer ud af kontoret for sent i forhold til mit ellers nøje planlagte skema.
OG SÅ ER DET… at jeg blæser ind igennem supermarked og kyler ting i kurven, med pandesved og ticks ved øjet, fordi jeg så gerne vil hjem og nå at være sammen med børn, inden de skal af sted til badminton, dans og alt det andet, de render til.
Og så lander man i en kø. Og står der. Og bliver somme tider lidt irriteret.
Så når man endelig hen til dankortterminal og hamrer kode ind, mens man råber PÅ BELØBET, alt imens varer kyles ned i plastikposer, og tlf. bimler i lommen – og man garanteret ikke ser hverken rar eller venlig ud, ja så smiler kassedamen bare og siger HA EN GOD DAG!
Somme tider har jeg ikke engang ulejliget mig med at kigge hende i øjnene, fordi jeg synes det er helt naturligt at multitaske oven i kassebåndets flow af frost pommesfrites og figenstænger, mens man svarer på kollegas messenger-besked og åbner bærepose med tænderne. Og ALLIGEVEL smiler hun til mig, og spørger, om jeg vil ha det på beløbet, – og så ønsker hun mig saftsuseme også en fortsat god dag.
DET er da overskud. Og hvis hendes mission er at få mig til at geare ned og tænke, at sms-besked til kollega godt kan vente lidt, og børnene nok ikke får brug for akut psykologhjælp, fordi jeg er hjemme 15 minutter senere end oprindelig planlagt – ja så lykkes det.
Hatten af for Jer der sidder der i varehusene og smiler – og ønsker mig en god dag – jeg vil også ønske Jer en rigtig dejlig dag!