Taffelmusik, Tapas og Fællessang i Spil Dansk ugen

Foto: Niels Linneberg

Som et af de mange arrangementer i Spil Dansk 2019 inviterer Musik & Billedskolen igen til en hyggelig aften med dansk musik i Støberiet på Stålværket.

Det er onsdag d. 30. oktober kl. 19.30 på Stålværket, Vestervold 11, Varde.

Denne gang har Musik & Billedskolen valgt en ny måde at komme tæt på dansk musik ved at invitere en række borgere fra Varde Kommune til at give deres yndlingssang et par ord med på vejen.

En af de syv personer er Mads Sørensen, formand for Kultur og Fritid:

– Spil Dansk programmet er fyldt med mange spændende koncerter, og jeg glæder mig især til Taffelmusik, Tapas og Fællessang. Her får jeg nemlig selv muligheden for at udvælge sange til en god fællessangsaften, siger Mads.

Ud over Mads deltager kunstneren Hans Tyrrestrup, borgmester Erik Buhl, tidligere præst og politiker Hans Vestager og tidligere musikskoleleder Anne Margrethe Momme.

Endelig kommer Sofie Lønborg og Sofie Sand Simonsen, to af Musik & Billedskolens dygtige sangelever og synger for til deres yndlingssang.

Fællessangene bliver ledsaget af Malwina Gahrn, klaver og Leena Kristiansen, violin. Begge underviser på Musik & Billedskolen.

I løbet af aftenen bydes der på en let anretning, og der kan købes drikkevarer.

Der er fri entre, og tilmelding nødvendig på www.musikogbilledskolen.dk/taffelmusik

Se hele programmet for Spil Dansk 2019 på www.vardekommune.dk/spildansk

 

 

DEL