Super godt DM for Varde Atlet Klub

Varde Atlet Klub havde et super godt DM der kastede to guld og to sølvmedaljer af sig.
– Vi fik vel den dårligste lodtrækning, vi kunne ønske, men vores unge boksere piber ikke, men gik frisk til sagen, fortæller boksetræner Jesper Kristiansen.

Sean Larsen vandt fredag over Aron fra Herlev, og skulle bokse semifinale lørdag mod den stærke Stefan Rørstrøm fra BK Nordsalling. En kamp Sean vandt klart. I finalen ventede Ritti Dason, en af Danmarks stærkeste boksere. Det blev en flot finale, der havde det hele. En tæt kamp, som VAK tabte 4-0. Efter stævnet blev Sean kåret til bedste fighter.

Victor Ossipowski boksede finale mod Mads Lauridsen. VAK vandt klart første omgang, men tabte 2. omgang. I 3. omgang viste Victor et kæmpe hjerte og fightede guldet hjem.

Gustav Mortensen mødte Ilias fra Herlev med en rekordliste på 25 sejre og 2 nederlag. Så der ventede en meget svær kamp. Han tabte klart 1. omgang men de 2 sidste var meget lige. En super indsats af Gustav, og trænerne kunne være meget stolte.

Melissa Mortensen mødte den lokale Sasja Bøgeskov. Melissa startede hårdt ud og satte tingene på plads fra start mod den godt kæmpende Sasja. Det blev en stor sejr og fortjent guld.

Malthe mødte Mulli fra Grindsted og vandt en flot første omgang. Men så gik han lidt i stå og de næste to omgange var meget lige. Desværre tabte han kampen, men en flot, flot indsats af Malthe.

Så var det Johnas Harrings tur. Her var trænerne noget nervøse, da han skulle møde Jacob Bank fra Vejle, some er en mega god og stærk gut.
Det viste han fra starten og var over Johnas med det samme. Mellem 1. og 2. omgang gav trænerne op for Johnas.
– Det var han ikke tilfreds med, men vores vigstigste opgave er at passe på vores unge boksere. fortæller Jesper Kristiansen. Men en fortjent sølvmedalje. –

Varde Atlet Klub er super stolte af vores unge boksere. Næste opgave er Vestjysk Boxcup, slutter Jesper Kristiansen.