Stort stævne i Varde Sportsrideklub

Varde Sportsrideklub holder distriktsstævne i dressur i weekenden fra fredag-søndag. Der vil være rig mulighed for at se en masse flot dressur på højt plan med ryttere fra hele landet. Det er et indendørs stævne.

Stævnet starter fredag kl. 17.30-20.30, lørdag og søndag fra kl. 8-18.

Det vil være åbent i cafeteriet, hvor man kan få stillet sin sulten og hygge sig.

– Der vil være mulighed for derudover at se og opleve rideskolens faciliteter, herunder se staldene, de opstaldede heste, elevskoleheste, opvarmningsbanerne og selve opvisningsbanen, fortæller Bettina Krammer fra Varde Sportsrideklub.

Så hvis man er en smule hesteinteresseret skal man tage på Varde Sportsrideklub, hvor der helt sikkert vil være god stemning og konkurrenceridning på højt plan.