Stort aftenskoleevent

Varde Aftenskoleråd præsenterer et spændende program til Årets Aftenskoleevent den 2. februar 2019

I 2014 stiftede Varde Kommune 4 råd, med henblik på at sikrer dialog og indflydelse på de politiske beslutninger. Rådene omfatter Idrætsrådet, Fællesrådet, Kulturelt råd og Aftenskolerådet.

Initiativet havde samtidig det formål at skabe en større sammenhørighed og fremme samarbejdet indenfor hvert område og på tværs af de fire områder. Varde Aftenskoleråd (i daglige tale VAR), der består af alle aftenskoler i Varde Kommune, har siden opstart haft flere interne møder og møder med udvalget for Kultur og Fritid. Både rådene og politikerne er enige om, at den direkte dialog fremmer processen og forståelsen for ideer og ønsker fra begge sider.

Varde Aftenskoleråd har flere skibe i søen inden for folkeoplysningen. En gruppe af rådet har planlagt et nyt initiativ – Årets Aftenskoleevent. Arrangementet afholdes lørdag den 2. februar 2019 fra kl. 10.30 – 15.00 i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup.

I forbindelse med Årets Aftenskoleevent får gæsterne fornøjelsen af, at opleve de to spændende og kendte personligheder Lisbet Dahl og Ulrik Wilbek. De fortæller hver især om deres liv på godt og ondt. Lisbet Dahl mest om det private under titlen ”Undskyld jeg blander mig” og Ulrik Wilbek vil dele ”Mit liv som landstræner” med os.

Lisbeth Dahl, skuespiller, direktør, forfatter

At aftenskolerne afholder arrangementet i Janus er ikke tilfældigt. Bygningen rummer mange mennesker og aftenskolerne forventer en stor interesse for at deltage. Samtidig har Janus været rammen for mange udstillinger og arrangementer med kunstnere og kulturfolk, der via et aftenskolehold i sin tid blev inspireret til at følge deres drøm.

Mads Sørensen – formand for udvalget for Kultur og Fritid glæder sig over aftenskolernes initiativ. ”Arrangementet er et godt eksempel på samarbejde på tværs og ligger helt i tråd med de intentioner, vi havde med rådenes opstart. Samtidig giver det god mening, at det første arrangement skal holdes i Janus. Hvem ved om nogen inspireres til at melde sig på et kursus i billedkunst eller andet, for så at komme igen som spirende eller anerkendt kunstner? ”.

Dato:                                   Lørdag den 2. februar 2019 fra kl. 10.30 – 15.00.

I løbet af dagen får gæsterne bl.a. 2 foredrag, middagsmad,

fællessang, kaffe og kage.

Pris pr. person:                   kr. 350

Lokation:                            Janusbygningen, Lærkevej 25, 6862 Tistrup.

Kontaktperson:                   Gitte Flycht, FOF-VEST. Tlf. 75123805/76115201

GF@FOF-VEST.dk

Billetter bookes ved :         www.FOF-VEST.DK