Stod der noget om dine aner i de gamle aviser?

Slægtsforskerforeningen DIS Varde inviterer til foredrag om databasen Mediestream, hvor du kan finde oplysninger om dine aner.
Foredraget foregår tirsdag 6. november kl. 19 på Varde Bibliotek.

I Mediestream.dk er der nu indlagt over 35 millioner avissider. På visse betingelser kan man frit søge i aviserne. Aviserne giver et væld af detaljer om vore slægtninge og om samtidens levevis, fra annoncering efter en tjenestepige til dødsannoncer og artikler om uheldige bryllupper og tragiske begivenheder.

En guldgrube for slægtsforskere, lokalhistorikere og mange
andre.

Den 6. november kl. 19.00 fortæller Ulrik Alster Klug, hvordan man finder avisernes guldkorn på nettet. Ulrik har været slægtsforsker i mange år, og har i dag undervisning og foredrag i slægtsforskning som sit daglige arbejde.
Foredraget foregår i Salonen på Varde Bibliotek og er i samarbejde med slægtsforskerforeningen DIS Varde og Folkeuniversitetet.

Der er fri adgang for medlemmer af DIS Varde, mens ikke-medlemmer kan købe billet på
vardebib.dk/oplev. Pris 50 kr.

DEL