Stilhed og Støj – Zen og Plastik i KunstLab

Fotos: Niels Linneberg

Lørdag d. 3. oktober inviteres til fernissage på oktober måneds udstilling i KunstLab med den lokale kunstner h. LAUSE søgaard.

Fem værker udstilles. De tager udgangspunkt i det samme emne, Plastic-Fantastic, og er opstillet i sammenhænge, der kan lede tanken hen på ”slangen i den japanske have”, hvor lignende modsætninger mødes.

Udstillingsrummet med glastaget har budt ham op til leg og givet ham en mulighed for at udfordre sig selv.

Fotos: Niels Linneberg

– I denne udstilling har jeg vovet mig ud i rummet for dermed at skabe et nyt rum med fire tårne og en midtersektion, siger Lause.

Der er ikke et direkte politisk budskab i udstillingen, og dermed får beskueren plads til egne oplevelser og frie fortolkninger.

H. LAUSE Søgaard er lokal kunstner med internationale erfaringer. Han har de sidste 10 år haft base i Kjelst ved Billum, hvor han bor, har atelier og “Galleri Når Skiltet Er Ude”.

I mere end 20 år har han deltaget i internationale træskulptur-symposier, gruppe – og soloudstillinger i Litauen, Tjekkiet, Tyskland og Japan. Ligeledes mangeårige solo og gruppeudstillinger, herunder Landart i Danmark.

Her har han hentet inspirationer gennem kultur og natur, såvel som mangeårige gode venskaber.

Der inviteres til fernissage lørdag d. 3. oktober kl. 13.30-15.00, hvor der også vil være lyd på udstillingen.

Udstillingen kan ses 3.-28. oktober.

Fotos: Niels Linneberg

 

KunstLab, Vestervold 11, Varde er åben hverdage 9-17 og weekender 12-16.

 

Fotos: Niels Linneberg

DEL