STIK DEN: Bilist mister bil efter otte overtrædelser på 13 måneder

Klokken 16.12 onsdag standsede politiet en bil på Nørrevold i Varde.
Bilisten havde intet kørekort. Det var tilsyneladende ottende gang på 13 måneder at han blev standset.
Det betød, at politiet konfiskerede hans bil.
Det gjorde dog manden så ophidset, at han begyndte at kalde politifolkene for forskellige ukvemsord, og flere forbipasserende standsede op for at kigge på.
Derfor fik han også en bøde for at forstyrre den offentlige orden.

Dermed må den 54-årige mand fremover tage turen til fods eller på cykel.
Bilen, en Alfa Romeo, er i hvert fald nu i politiets varetægt.