SPORT: Sejr over bundhold

Nordenskov UIF 1 div. herrer sejrede på udebane over Kolding VK efter 1 time og 37 minutters spil med resultatet 3-1 (24-26, 27-25, 25-19, 25-12).

Det var et meget erfarent hold fra Kolding, som til søndagens kamp kunne stille med 2 tidligere landsholdsspillere – og det var formentlig denne rutine samt Nordenskovs manglende skarphed og koncentration, der betød 2 meget tætte sæt i starten af kampen.

Vi formår ikke at lægge vores normale pres i egen serv og samtidig er vores modtagning og forsvarsspil også under niveau i de første sæt udtaler Nordenskovs cheftræner Simon Højen.
Derfor kommer vi i vanskeligheder og må så kæmpe os tilbage i første sæt efter at have været bagud med 7 point med kontakt først ved 23-23. Det er desværre ikke er nok og vi må se os slået med 24-26.

I andet sæt spiller vi igen meget tæt op med Kolding og vi skiftes til at tage føringen fortsætter Simon Højen.
Igen er det vores egen manglende fokus og koncentration, som betyder at vi ikke formår at udnytte de muligheder vi får til at spille et organiseret forsvarsspil og Kolding score derfor let point i mod os.

Heldigvis er det os, der kan tage det sidste point og vinde det tætte sæt med 27-25

I 3. og 4. sæt har vi fået bedre styr på tingene igen og vores taktiske server begynder at bide på et efterhånden udmattet Kolding hold.
Vores anføre Søren Gregersen spiller i denne periode af kampen en vigtig rolle – både i blokaden men især også i transitionsspillet, hvor han med stor overbevisning får spillet sine holdkammerater gode slutter Simon Højen.

Vi ser nu frem imod onsdagens hjemmekamp mod rækkens tophold fra Ikast KFUM.
Vi vil frygteligt gerne tage sejren i denne kamp og få revanche efter at vi har tabt snævert i de to foregående dueller mod Ikast.

Kampen spilles i Helle hallen onsdag d. 14.3 18 kl. 20.30

DEL