Spirituskørsel er et alvorligt problem

Politiet: NÆSTEN 300 BLEV SIGTET FOR SPIRITUS- ELLER NARKOKØRSEL

Der blev pustet i alkometeret og mundskrabet mange gange, da politiet fra mandag den 4. juni til og med søndag den 10. juni kontrollerede for spiritus- og narkotikakørsel i hele landet.

Politiet gennemførte kontrollen for at stoppe påvirkede bilister, der ikke kan finde ud af at lade bilen stå. 132 bilister blev sigtet for spirituskørsel og 162 for narkokørsel.

Især spirituskørsel er et alvorligt problem. Selvom antallet af spiritusbilister og –ulykker stort set er halveret i de seneste år, er 130 trafikanter blevet dræbt og mere end 900 er kommet alvorligt til skade i spiritusulykker i løbet af de sidste fire år. Det er 1030 for mange.

Husk at lægge en plan for, hvordan du kommer hjem, så du ikke sætter dit eget og andres liv over styr.

 

DEL