Snus SKAL tages alvorligt!

Foto: Facebook: OPRÅB! Kære venner, familie og bekendte, Jeg har en fucking dårlig nyhed denne dejlige torsdag. Billedet, som I ser her, er mit tandkød efter ekstreme mængder snusforbrug. Tandkødet trækker sig sammen og bliver muligvis aldrig normalt igen. Jeg har indtaget snus dagligt lige siden folkeskolen. Det har nu haft store konsekvenser for mig, mit tandkød og nu også mit helbred. I dag fik jeg den voldsomme besked, at jeg har kræft i bugspytkirtlen. Det betyder, at jeg skal igennem i langt forløb hos Rigshospitalet. Jeg troede aldrig nogensinde, at dette ville ramme mig. Men nu er tager jeg altså konsekvensen af den store mængde forbrug af snus. Hvis du selv går og tager snus dagligt, vil jeg stærkt fraråde dig det. Det kommer til at få store konsekvenser for dig. Og hvis du er mor til et par knægte, der render rundt og snuser den, vil jeg anbefale dig at tage en seriøs samtale med dine børn. Fuck, hvor er jeg ked af det. Må meget gerne deles! Felix A, Rungsted

”Det er langt farligere, end de unge overhovedet kan forestille sig, men skræmmekampagner virker nok ikke.”

Ordene kommer fra Helle Bremer, der er tandlæge i Varde hos Berthelsen & Valdimarsson og allerede nu begynder at se skaderne efter brug af snus hos patienterne.
Snus er et nydelsesmiddel af findelt, indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og vand, evt. tilsat forskellige smagsstoffer, og indtages gennem munden. I Danmark og resten af Skandinavien er den svenske snus den form for røgfri tobak, som er mest udbredt. Snus er ulovligt i Danmark, men sælges i Sverige i små portionsposer, der ligner tebreve. Mange unge mennesker tiltales især af denne form for rusmiddel, da de i modsætning til eksempelvis cigaretter kan holde forbruget hemmeligt for forældre, lærere osv.

– Jeg tænker, at det, ganske som så mange andre ting, er et modefænomen, denne form for rusmiddel. Det er nemt at bruge, da ingen kan se de her små trusseindlæg under overlæben, gisner Helle, der netop har været på kursus i de skadelige virkninger.
– Der er faktisk intet positivt ved at bruge snus. Overhovedet ikke, slår Helle fast.

Helle Bremer, tandlæge Varde

Nikotinforgiftning
Hvad de færreste nok ved, er, at der i en pose snus er langt mere nikotin, end der er i en cigaret. Dette afstedkommer, at dit blodtryk samt din puls stiger drastisk, og er du blandt dem, der lige skal prøve suset ved at have mere end én pose placeret under læben af gangen, kan det give en regulær nikotinforgiftning.
– Der er faktisk mange, der tror, der svarer til at ryge en cigaret, men som ender med at blive syge og kaste op, fordi det er så stærke sager, og man har ved flere lejligheder observeret de unge mennesker falde om og besvime efter brug af snus. Og fejlagtigt kan man tro, det er grundet alkohol, hvilket ikke nødvendigvis behøver være tilfældet, fortæller Helle Bremer.

Alvorlige konsekvenser
Konsekvenserne ved at bruge snus kan være nøjagtig lige så alvorlige, som ved rygning. Undersøgelser viser, at de, der bruger snus, har øget risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft, spiserørskræft, mave/tarmkræft og mundhulekræft.
– Men problemet er, at de unge, som er dem, der primært bruger snus, ikke er klar over alvoren i det her. Ligeledes er der også mange voksne, der fejlagtigt tror, det er mindre farligt at bruge snus, – der er eksempler på gravide, der ikke vil skade fosteret ved rygning og derfor kompenserer med snus. Men der er observeret øget risiko for for tidlig fødsel samt dødsfødsel, at fosteret kan udvikle læbe-ganespalte, samt fejl på lunger og hjerte. Og det er da alvorligt, siger Helle. Som tandlæge kan hun allerede nu se, at flere kommer til hende med begyndende skader på tænder og især tandkød.

Grisehud
– På én måde er det mere håndgribeligt for de unge – de kan godt se, at det ikke er godt, når deres tandkød begynder at ligne grisehud, mens alt det med kræftrisiko, det forholder de sig ikke til. Og i det store billede er det jo langt mere alvorligt end tandskader, lyder det fra Helle, der forklarer:
– Problemet med snus er, at forbrugeren lægger den her pose – eller trusseindlæg, som jeg kalder det, samme sted i munden, og efter forholdsvis kort tid vil der blive dannet dybe furer i tandkødet, og som tiden går vil tandkødet lige så stille blive ætset væk. Og tandkødet kommer altså ikke igen! Man kan sige det helt enkelt – når tandkødet forsvinder, falder tænderne ud. Og det kan gå rigtig stærkt.
Ifølge Helle er der altså rigtig mange grunde til at takke nej til at rende rundt med det her lille trusseindlæg i munden, så den trend må meget gerne tage af igen.

– Mange tror også, at det primært er drenge – unge fyre, der benytter sig af snus, men det er heller ikke korrekt. Rigtig mange piger er også faldet for dette usunde modefænomen – men det skal siges, at producenterne også er super skarpe på deres markedsføring. Flere forhandlere sælger dåserne med fancy udseende, og de unge piger synes tilsyneladende at det er hip at kunne hive en ”Hello Kitty-dåse” op af håndtasken med snus. Det er – undskyld mig – usmageligt, siger Helle Bremer, der en gang for alle slår fast: Lad nu være – jeg vil rigtig gerne se jer i min tandlægestol, men helst ikke med de katastrofale følger af snus. Hvis du begynder med snus, bliver du med al sandsynlighed afhængig, og efter et forbrug på ganske få år kan du med garanti vinke farvel til det pæne tandsmil. Og sætte dig selv i kategorien under øget risiko for adskillige kræftsygdomme. Men igen – de unge lader sig generelt ikke påvirke af skræmmekampagner, slutter Helle Bremer fra Tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson.
Det massive fokus, der er på snus i denne tid, har også fået flere forskere op af stolen, og der lyder fra mange sider den samme opfordring til forældrene: Tag en snak med Jeres børn om snus og brugen heraf. Et er langt mere alvorligt, end de fleste er klar over.

Fakta (Sundhedsstyrelsen):
Indholdet af stoffer i snus: Snus indeholder nikotin i varierende mængde, afhængigt af produktet. Derudover indeholder det en lang række stoffer, hvoraf nogle er kræftfremkaldende (fx tobaksspecifikke nitrosaminer, benzopyren, formaldehyd, acetaldehyd samt en række tungmetaller). Mængden varierer fra produkt til produkt afhængig af tobak, tilsætningsstoffer og produktionsproces.
Der er identificeret op til 28 kræftfremkaldende stoffer i snus. Generelt er indholdet af de tobaksspecifikke nitrosaminer tilsyneladende mindre i den europæiske – herunder svensk snus – end i amerikanske snusprodukter. Indholdet af nikotin i snusprodukter er generelt højere end i andre røgfri tobaksprodukter (skrå, tyggetobak, tobakspastiller).
De sundhedsmæssige konsekvenser af brug af snus
Ifølge IARC – (International Agency on Research on Cancer, WHO’ s Kræftforskningscenter) er der tilstrækkelig evidens til at konkludere, at snus kan forårsage kræft hos mennesker. Det omfatter især kræft i bugspytkirtlen, hvor der gennemsnitlig er en dobbelt så stor risiko hos snusbrugere i forhold til ikke-tobaksbrugere.
Nye undersøgelser fra Sverige tyder på, at brug af snus under graviditeten øger risikoen for svangerskabsforgiftning og tidlig fødsel. Sundhedsstyrelsen har ikke informationer, der kan anvendes til at vurdere de helbredsmæssige konsekvenser af dansk løs snus i forhold til den svenske snus.
Der ses en øget risiko for kræft i mund, svælg og hals i en del undersøgelser. Dette er især fundet i amerikanske studier, hvor deltagerne har brugt amerikanske snusprodukter, hvorimod hovedparten af nordiske undersøgelser ikke finder en sådan sammenhæng ved brug af svensk snus.
Der er evidens for, at slimhinden i munden, som snusen har kontakt med, kan få uoprettelige skader. Løs snus medfører tilsyneladende flere slimhindeskader end snus i portionsposer.
Der er nogen evidens for, at brugere af røgfri tobak – herunder snusbrugere – har øget risiko for blodpropper i hjertet, men dette er usikkert. Man kan dog måle, at snusbrugere får øget puls og blodtryk umiddelbart ved anvendelse, hvilket indikerer, at faktorer, der har indflydelse på hjerte-karsystemet, bliver påvirket. Flere undersøgelser har således vist en øget risiko for at dø ved blodprop i hjertet, hvis man bruger snus.
Der er uomtvisteligt en helbredsmæssig risiko ved at anvende snus, men de sundhedsmæssige konsekvenser er betydeligt mindre end ved rygning af en tilsvarende mængde tobak fx i cigaretter. Således er der ingen risiko for at få lungekræft og en række at de andre kræftformer, som knytter sig til tobaksrygning. Men dette indebærer dog langtfra, at man kan beskrive snus som et sundt tobaksprodukt.
Den afhængighedsskabende effekt af snus
Nikotin er det primært afhængighedsskabende stof i snus. Snus leverer nikotin til brugere, der i mængde kan sammenlignes med det, som cigaretrygere opnår ved at ryge en cigaret. Hos nogle snusbrugere er det endda højere – afhængigt af indholdet af nikotin i produktet. Abstinenssymptomer hos snusbrugere ved ophør svarer til de symptomer, som rygere oplever ved rygestop. Undersøgelser har vist, at snus kan være virksomt som hjælpemiddel i forbindelse med rygestop, men mange rygestoppere bliver permanente brugere af snus.
En svensk undersøgelse har dokumenteret, at fire ud af 10 snusbrugere har påbegyndt sit tobaksbrug med snus, og at næsten lige så mange ryger dagligt eller lejlighedsvis samtidig med at de anvender snus. Samtidig angiver meget få eksrygere, at de har anvendt snus i forbindelse med rygestoppet. På baggrund af udviklingen i rygning i Sverige og en række andre lande, hvor snus markedsføres, har man på videnskabeligt grundlag forsøgt at ekstrapolere udviklingen i fremtidig tobaksforbrug ved tilstedeværelsen af snus på markedet i EU-landene generelt. Det er dog ikke muligt at komme til entydige konklusioner på det foreliggende grundlag.

DEL