Snup en tur i byens “bølgen den blå”

Skolernes sommerferie nærmer sig, og hvis ferien ikke ligefrem byder på sol og varme, kan dagene måske blive lidt lange.
Så kunne Varde Fritidscenters bud på bølgen blå måske være et glimrende alternativ til standen.

Varde Svømmehal er der aktiviteter for hele familien. Tag en tur i den over 60 meter lange vandrutschebane eller hop ud i bølgerne i bølgebassinet (bølgebassinet er 31,8 grader).
Der er også mulighed for en rask svømmetur i 25 meter bassinet (bassinet er 27,8 grader) eller udspring fra 1 og 3 meters vipper. Familiens yngste kan boltre sig i babybassinet med vandlegetøj. Desuden har vi legeredskaber til de større børn samt armvinger og bælter til alle, der har brug for det.

Efter svømmeturen kan du slappe af i liggestolene i vort hvileområde eller besøge vores Sauna i hvert omklædningsrum.

I Varde Svømmehal er sikkerheden i top, og rengøring samt hygiejne er noget vi prioriterer højt.
Søndag aften tilbyder vi stillesvømning. Vipperne, rutchebanen og bølgebassinet er lukket. Der er afslappende musik og lys når man svømmer.
Se mere her