Snevejr vender måske tilbage i løbet af ugen

Bedst som man lige troede, at det dårlige vejr var bag os, så kommer der en koldfront ind over Danmark. Det betyder, at temperaturen falder, og at der endda kan komme sne.

Det var rigtig dejligt vejr i løbet af den seneste uge, hvor det især peakede i weekenden. Det var næsten ikke til at mærke forskel på forår og sommer i løbet af lørdag og søndagen, hvor mange danskere havde valgt at iføre sig shorts og t-shirt, for at få lidt sol på de blege kroppe.

Shorts og t-shirt bliver der dog ikke noget af i denne uge, hvor vi bliver ramt af en svag koldfront. Det betyder, at temperaturen sænker sig gevaldigt, og at vi samtidig kan få besøg af hvide iskrystaller, som vi ellers lige troede, at vi havde set det sidste til.

Mens der i går var vindstille og temperaturer helt op til 18 grader, så bliver det i dag mere skyet og vi kan forvente mellem 6 til 12 grader. Det bliver en af de varmeste dage i denne uge, hvor vi allerede tirsdag og onsdag kan se temperaturen falde til 10 o g 8 grader.

Værst ser det dog ud til at blive torsdag. Her vil dagen være præget af slud og hagl, og vi vil få helt ned til mellem 3 og 7 grader i luften. Om natten er det med at få tændt op for varmen igen, for der kan det blive ned til 5 graders frost, og det er ikke utænkeligt, at der kan komme sne.

”Om aftenen og natten endnu enkelte byger i den sydligste del af landet, der kan være med sne, slud eller hagl ellers mest tørt og til dels klart vejr,” skriver de på DMI.

Det bliver varmere sidst på ugen
Uge 15 ser umiddelbart ud til at være en uge, der bare hurtigst muligt skal overstås. Det er først sidst på ugen, at der begynder at komme bedre vejr igen, og der menes virkelig sidst på ugen.

I lørdags havde vi omkring de 18 grader, men det bliver halveret den kommende lørdag, hvor DMI meddeler, at det bliver skyet, og at der vil være mellem 5 til 9 grader i luften.

Derefter skulle det heldigvis blive bedre, da DMI skriver, at søndag og mandag vil blive mest tørst og med stigende temperaturer. Det skulle også helst stige, for det er omkring uge 16 og 17, at DMI har forudset, at vi rammer de første dage med 20 grader.

KILDE: DMI

DEL