Slip af med bladlusene i haven

Suger bladlus saften ud af dine planter? Det er der heldigvis råd for. Læs her, hvordan Bolius.dk anbefaler, at du bekæmper bladlus uden at sprøjte planterne.

Bladlus er et tilbagevendende problem i de danske haver. Især om sommeren efter en mild vinter, hvor mange bladlus har overlevet, optræder større kolonier af bladlus i haven.

Normalt ses de første bladlus i juni, når vejret begynder at blive varmt. Der er flest bladlus i juni og juli, da kombinationen af varme og fugtigt vejr skaber optimale levevilkår for skadedyret.

Så farlige er bladlus for din have

Et bladluseangreb er ingen spøg. Det kan give deform eller dårlig plantevækst samt svamp og virussygdomme grundet de sukkerstoffer som bladlusene efterlader.

De første symptomer på angreb af bladlus er ofte en klistret, skinnende belægning på bladet. Belægningen kaldes honningdug, og er bladlusens sukkerholdige ekskrementer. Direkte skade af bladlus ses ofte som krøllede, abnorme skud.

Hvordan forebygger du bladlus på planterne?

Bladlus æder blade og knopper af planterne. De sidder som regel som klistrede klumper på planternes friske topskud, især først på sommeren.

Bladlus angriber især tørstige planter, så du kan forebygge angreb ved at vande i tørre perioder.

Hvordan bekæmper du bladlus?

  • Skyl bladlus af planten med en kraftig, varm vandstråle. Er planterne i potte, kan du gøre det under bruseren.
  • Brug godkendt insektsæbe eller sprøjtemiddel – dog ikke i fuld sol, da det kan skade planten. Skyl med vand efter nogle minutter. Vi kan ikke anbefale selv at blande insektsæbe, da det af hensyn til miljøet ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Køb i stedet en godkendt variant på planteskolen.
  • Sørg for gode betingelse for de dyr, der lever af bladlus: mariehøns, svirrerfluer, snyltehvepse, guldøjer, tæger og galmyg. Køb gerne nyttedyrene, da det er svært selv at få mange nok.
  • (Kilde: Bolius.dk)