Skoledistrikter i Varde By – når den nye skole står færdig

Læserbrev, indsendt af Sandie Eis Ravn, medlem af Byrådet (A):

Efter seneste kommunalvalg står det helt klart, at Varde Kommune skal have en ny skole. Og med åbningen af denne nye skole, kommer vi til at sige farvel til to skoler, som nu skal samle sig til en.

Lærerne skal være kreative og motiverende i nye omgivelser, forældrene skal indgå i helt nye fællesskaber. Alt sammen for at give eleverne på den nye skole de bedste forudsætninger, for at blive så dygtige, som de nu engang kan blive.

Siden beslutningen omkring sammenlægning af det meste af Sct. Jacobi Skole og hele Brorson Skole distrikterne til ét, har jeg, og Socialdemokratiet, haft en bekymring omkring de nye skoledistrikter.

Denne bekymring står vi ikke alene med. Af høringssvarene kan jeg læse, at skolebestyrelsen på Sct. Jacobi Skole har den samme bekymring.

For med til historien omkring skoledistrikter i Varde By, hører historien om en nybygget Sct. Jacobi Skole, som mange forældre fravalgte, fordi den socioøkonomiske udfordring på skolen, var så stor, at lærerne og pædagogerne ikke kunne skabe ro omkring fagligheden på skolen. Og det gik ud over børnene.

Begrebet socioøkonomi kommer fra undervisningsministeriet, og fremhæver, at der er forskellige forventninger til elevernes faglige resultater, alt efter hvilke forudsætninger, de har med hjemmefra. Nogle af de faktorer der tillægges vægt er fx familietype (om forældrene er skilt), forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, men også om barnet har andet modersmål end dansk.

De skoler i Varde Kommune, hvor undervisningsministeriet forventer, at børnene afslutter 9. klasse med et lavt karaktergennemsnit pga. ovenstående socioøkonomi, får tildelt ekstra midler til at drive skole for. For det kræver ekstra økonomiske midler, at hjælpe de udfordrede børn, med at blive så dygtige, som de kan. Dette faktum i sig selv er en udfordring, for Varde Kommune, har ikke uanede af midler til at drive skole for.

Netop derfor er det vigtigt, at de elever som blev fordelt på 2 skoler tilbage i 2012, for at skabe ro og faglighed, fortsat bliver fordelt ud på flere skoler. For når alt kommer til alt, drejer det sig om minimum 150 børn, der ifølge undervisningsministeriet, ikke er de helt store forventninger til, når de afslutter folkeskolen.

Det er derfor glædeligt, at vi nu i børn og læringsudvalget igen får lov til at diskutere, hvordan skoledistrikterne kan inddeles, med inspiration fra Frederiksberg Kommune, sådan vi via en tidlig indsats, kan være med til at hjælpe alle børn, med at blive så dygtige som de kan.

DEL