Skilt på Vesterport forvirrer

Af Henrik Clausen Pedersen

Vestergade bruges som p-plads til stor gene for gadens beboere.

Skiltet på Vesterport forvirrer nemlig. Der står ganske korrekt, at der er parkering, hvis man drejer til højre (altså ned ad Kjærvej), men kører man lige ud, ender man i Vestergade, som jo er pt. er lukket pga. vejarbejde.

Men mange turister forstår ikke budskabet ved indkørslen i Vestergade om, at det kun er for beboerne. Så de vælger at parkerere deres bil i Vestergade, og gå ned i byen. Det skaber kaos for folk der bor i Vestergade, da turisterne ofte parkerer ude foran porte, så ind- og udkørsel er umulig. Vi har i dag talt med Ivan Hansen fra Plan, Kultur og Teknik, som straks tog ned og så på skiltet.

–  Jeg vil sørge for, at der i morgen rettes op på fejlen, siger han til GoVarde.

 

DEL