Skal man virkelig rydde op?

Tilbageblik – en af de gamle klummer fra gemmekassen: Ryd op i dit liv. Sådan lyder en efterhånden velkendt religion, der har bredt sig ud over det ganske land. Og så tænkte jeg, at det måske var sundt nok at prøve at rydde op, hvis det – som de lover – skulle give indre ro. Satte lørdag af. Slog rod ved mit domæne. Min lille trækommode, der rummer det meste af mit liv i noter, billeder og fortrængte minder. Noget af det er nok ikke værd at gemme på, tænkte jeg, mens børnene råbte bagved, at jeg skulle spille kort med dem. NEJ, MOR RYDDER OP. I har en far, hørte jeg så mig selv sige. Og så sad jeg der. Med bunker af gamle opgaver fra studietiden. Nøj, tænk at jeg har været så klog engang. Det kunne jeg ikke ha skrevet i dag, funderede jeg og lagde det i bunken ”bevismateriale”. Så dukkede der et foto op af mig med ældste datter da hun var ca. 3 dage gammel. Blev enorm vemodig, Tænk at jeg aldrig skal skifte ble på et barn, der er mit eget, igen. Lagde fotoet i bunken ”bevar minderne”. Julekort. Fra fordums tid. Ok, de røg ud. En gammel kalender. Bladrede i den. Sikke travlt, jeg engang ikke havde. I bunken ”bevismateriale”. Endnu flere fotos, små breve, noter med kloge ord. Rejseminder. Børnetegninger. Faldt i staver over en tegneserie af Rune T. Kidde. Det er sgi humor. ”Kommer du ikke og får et glas rødvin,” lød det i baggrunden. Der var vist gået nogle timer. Men jeg var langt fra færdig. Havde fundet en dagbog fra DENGANG…. Ok, det krævede da vist et glas rødvin. Ihhh sikke tider.
Status: Kun julekortene er kasseret. Alt er som før. Dvs. skuffen kan ikke lukkes, medmindre man liiige ved, hvordan, mapperne falder ud, når skabet åbnes. Feng Shui eller hvad det nu hedder, det passer ikke til mig. Så jeg må acceptere at have et rodet liv….