SFOen i Janderup holder playback traditionen i hævd

Playback 2019, Janderup SFO. Foto: Janderup SFO
Playback traditionen blev holdt i hævd, selvom forandringens vinde blæser omkring nye rammer for SFOen i Janderup. For personalet er det vigtigt, at børnene bliver ved med at have den gode tradition at se frem til.

En måneds tid forinden playback showet blev der øvet og tænkt over, hvad der skulle synges, og der er blevet hygget og pjattet.

Playback 2019, Janderup SFO.
Foto: Janderup SFO

Torsdag den 4. april blev der afholdt playback show for bedsteforældre, børnehaven, forældre og søskende. Denne dag var alle SFO-børnene på scenen to gange. Det var hårdt og lidt udmattende at være stjerne.
Det betyder dog ikke noget, når publikum er vildt imponerede, og tør at sige det højt efterfølgende. Stjernerusen kunne nydes efterfølgende med indtagelse pølser, brød og sodavand, samt hygge med forældre og alle de andre børn.

Playback 2019, Janderup SFO.
Foto: Janderup SFO

Fredag den 5.april var det børnene og lærerne på skolen, der fik fornøjelsen af at se showet, som viser det fantastiske samspil af mangfoldighed og fællesskab på scenen.

Playback 2019, Janderup SFO.
Foto: Janderup SFO

Hvert år er playback en fortolkning af sangene, som børn og voksne laver i fællesskab.
Sangene der bliver udvalgt og ender ud i et fantastisk show er noget, som vi snakker meget om helt til næste års playback show.

Playback 2019, Janderup SFO.
Foto: Janderup SFO

DEL