Se det ringeste – og undgå at blive skuffet…!

Sådan sagde en god ven til mig for nylig. Og jeg må tilstå, jeg i første omgang studsede lidt…

Lad mig forklare. Jeg er nok når alt kommer til alt en lidt lalleglad – ja måske endda jovial person, der som udgangspunkt synes, at dem jeg møder på min vej er sådan nogle rare spændende mennesker. Men somme tider er jeg jo blevet skuffet. Og en veninde sagde det for flere år siden meget direkte endda: Ulla, du må opleve så mange skuffelser med den naive tilgang du har til andre mennesker…

Det ved jeg nu ikke rigtigt, om jeg gør, – bliver voldsomt skuffet så ofte, – det synes jeg egentlig ikke. Men jo, somme tider er det da hændt. At folk, man havde tæt på og satte højt, pludselig viste sig fra en møggrim side og – ja skuffede! Og det kom vi til at tale om forleden, i et lille lukket selskab, hvor alt må siges. Også uden man nødvendigvis behøver blive skuffet, men derimod måske bare eftertænksom.

Vi talte om det her med ikke at skue hunden på hårene. Som man siger. Det stupide i at være forudindtaget eller fordomsfuld. Uha, som vi var enige. Enige om at man skal være åben og imødekommende. Og så må man tage de knubs, der følger med, hvis man bliver skuffet på sin vej.

Men hvad så med mavefornemmelse og larmende intuition, sad jeg alligevel der og tænkte… Du vil vel altid møde nogen, du kan MÆRKE ikke lige er noget for dig – uden at du helt kan forklare det, – er det så ikke ok at holde paraderne oppe?

Jeg tænkte lidt mere over det. Det skulle jo være så sundt, at reflektere… og forleden faldt samtalen atter lige på alt det her, da jeg var sammen med den her gode fortrolige ven:

“Det der, det er noget værre vrøvl – nej, se det ringeste i folk, og du vil ikke blive skuffet!”

Se, så blev jeg forvirret! For måske man passer bedre på sig selv ved BÅDE at lytte til mavefornemmelse, intuition, være ganske aldeles positiv og samtidig se det ringeste. 

Det blev for mærkeligt. Og jeg er tilbage. Som den naive blondie, der rent faktisk tror på det bedste i folk – fordi, det tænker jeg egentlig, man kommer længst med… Når alt kommer til alt… 🙂

 

 

DEL