Sag om brand på minkfarm er opklaret

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu færdig med efterforskningen i forbindelse med en brand på en minkfarm på Granlyvej i Fåborg, hvor alarmcentralen modtog anmeldelsen onsdag den 25. januar.

Ved branden afgik en 28-årig mand fra Polen ved døden.

Torsdag den 26. januar foretog politiet en brandundersøgelse på stedet. Og ilden er formentlig opstået ved, at noget tøj er blevet lagt henover en tændt elradiator eller har hængt lige over radiatoren.

Fredag den 27. januar blev liget obduceret, og obduktionen viste, at manden døde af røgforgiftning.

De pårørende er underrettet.