Region Varde Elitesport blev hyldet på rådhuset

å det første billede ses fra vendtre Mikkel Bech, Mads Hansen Hans Andersen og Mads Korneliussen. Foto: Henrik Clausen Pedersen

Af Henrik Clausen Pedersen

Tirsdag eftermiddag blev de dygtige speedwaykørere fra Region Varde Elitesport hyldet på rådhuset i Varde.

GoVarde talte med nogle af kørerne

Mads Korneliussen:

“Det er svært, fordi der er kommet nye kategoriseringer. Vi har desværre fået nogle kørere hævet i nogle kategoriseringer. Både en Thomas Jørgensen og en Mads Hansen er hævet, hvilket gør det sværere at stille et bredt hold. Da vi vandt DM titlen i 2016 var det ikke med det bedste hold i ligaen. Der vandt vi på slid, slæb og sammenhold. I år havde vi et guldhold og kørte igennem uden de store bekymringer. Næste år bliver et slid år, hvor det gælder om at holde sammen. Mads er 35 år og B kører i RVE. Mads forhandler pt. kontrakt, en kontrakt som snart er på plads, men den bliver kun på et år.

Det er 10. år Mads kører for Varde. Da Mads startede, var målsætningen en årlig top 3 placering.

“Nu er det en top 2 placering, siger den garvede Vardemand.”

Steven Andersen, holdleder:

Jeg talte i lørdags med speedwaykongen Erik Gundersen. Han fortalte mig, at du kunne nogle ting. Hvad er hemmeligheden bag succesen?

“Jeg er bare glad for, at Erik synes, jeg kan et eller andet. Jeg har stor respekt for Erik og alt det han har gjort for speedwaysporten. Men jeg vil sige, at det er et fællesskab. Du har et hold på 10-11 mand, som er fokuseret meget på at ha’ en fælles målsætning. Det handler om sult og vilje og alle folk vil det samme sted hen. Der var en gang en mand, der sagde til mig, at hvis vi ikke roer samme vej i en kano, så snurrer vi rundt.”

Med 10 – 11 mand, har du så nogensinde luksusproblemer?

“Ja, det har jeg da. Hvis 20 mand går på arbejde og fem mand skal på en tur til København, så skal man vælge det stærkeste hold.”

Hvad gør i for at genvinde titlen?

“Alle vores kørere skal holde sig skarpe. Vi har en helt vild god stamme, af det vi har. Vi skal selvfølgelig videreudvikle os. Ingen skal hvile på laurbærrene. Vi skal samle det bedst mulige hold. Vores målsætning er at komme i top 3, men det er altid marginalerne der afgør, hvor på ”pallen” du ender.”

Fire kørere, ledere og frivillige i Region Varde Elitesport samt fans
Foto: Henrik Clausen Pedersen

Hans Andersen, A kører hos RVE:

Hans Andersen skal også snart forhandle kontrakt, men trods det, at Hans den 3. november fylder 38, så fylder det ikke meget.

“Jeg taler ofte med 48-årige Greg Hancock. Jeg har sagt til ham, at den dag du slutter, er min karriere tættere på en slutning. Men selvfølgelig skal jeg køre og jeg kan ikke se, jeg kan køre andre steder end Region Varde. Jeg har stadig den sult, der kræves og den bliver ikke mindre. Jeg har stadig sommerfugle i maven inden en finale og den dag det stopper, skal man stoppe med at køre speedway. Jeg håber vi står her næste år med guld om halsen. Vi vidste i år, at det var de andre, der skulle slå os, da vi stort set havde samme hold som året før.”

Hans Andersen kører stadig i fire ligaer rundt omkring i verden og har vundet VM og EM titler, og blev i flere år højt placeret i VM sammenhæng.

Når du ser VM i TV, sidder du så og tænker: Bare det nu var mig?

“Både ja og nej. Jeg savner at være med i det, men det er ekstra omkostninger og ekstra tid. Jeg har allerede nu et stort savn til min familie i det tidsskema jeg har nu. Jeg har ikke ambitioner om at køre VM, men jeg har ikke brugt alle skud i bøssen. Men nåleøjet er minimal for at komme ind i serien.”

FIK DU LÆST:

Erik Gundersen om Region Varde