Poesiens dag 21. marts fejres med poetisk koncert

Den danske digter Inger Christensen har en fast plads i dansk poesi, og
hendes værk “Sommerfugledalen – et requiem” er en sonetkrans med en
underfundig dybde. Varde Bibliotek markerer UNESCOs Poesiens dag med en
koncert af en særlig art.

“Sommerfugledalen” består af 15 dele, som kredser om natursansninger, liv,
evighed og død og lukker læseren ind i et poetisk nu.
Carl Erik Lundgaard har sat musik til værket og bringer med sin varme stemme
og bløde toner følelser og billeder til live. Han tager os med ind i
oplevelsen på harmonika, akkompagneret af Charlotte Støjberg på klaver.

Koncerten foregår på Varde bibliotek 21/3 kl. 19.
Billetter koster 50 kr. og kan købes på https://www.vardebib.dk/arrangementer

 

DEL