Har overvejet om det er ved at være på tide at træde ind i en eller anden panikalder-periode. Har bemærket at det vist er lidt moderne. Problemet er bare, at jeg ikke helt ved, hvordan man gør.
Jeg har lavet lidt stille research og har blandt andet noteret mig følgende: Jeg kunne eksempelvis investere i noget stramtsiddende glinsende tøj og dertilhørende dyrt udstyr og sigte efter at gennemføre en maraton på en bro eller noget her indenfor det næste år.
…Som om… kæft hvor ville jeg se dum ud. Er egentlig ok tilfreds med mine gamle løbebukser og at jeg atter er kommet i gang i det her fitnesscenter på løbebåndet igen. I mit eget tempo. Men det er der jo ikke meget panik over….
Jeg kunne også få et brystløft og i samme omgang få sprøjtet lidt ind hid og did, så jeg kunne få det her interessante andenæb, de unge konsekvent har på deres profilbilleder, og måske en mindre fuge hen over næsen? Men jeg tør ikke rigtigt – lige pt. er jeg ved at samle mig mod til at få bestilt et kontroltjek vedr. øjenlåg, som jeg faktisk synes hænger mere, end mange andre dele af kroppen, og det siger faktisk ikke så lidt… Men det er der vist heller ikke så meget panik over…
Så kunne jeg jo forsøge at overvinde min sygelige højdeskræk og prøve det her faldskærms-noget – men ak, bare det at SKRIVE det, giver mig angst helt ned i maven, og det tror jeg faktisk ikke er sundt. Men måske er det sundt at stille om og blive vegetar? Det kunne jeg jo prøve – og jeg er egentlig heller ikke den store kødspiser i forvejen, men så alligevel, den der rugbrød med leverpostej, hvad så med den? Nej, jeg tror ikke, jeg orker det, og der er vel ikke så meget panik over at droppe leverpostejen heller..?
Når jeg nu sidder her og forsøger at gå lidt i panik, handler det jo om, at jeg i dag, lige netop i dag, er trådt ind i “midt i fyrrerne”. Og tanken om, at jeg i morgen er tættere på 50 end på 40, i det jeg så er 45 og én dag gammel, den skræmmer mig ikke engang. Og i alle mulige dameblade kan jeg læse, at sådan noget, det ellers kan give både panik og stress og alt muligt. Men jeg synes, det lader vente lidt på sig.
Jeg vil i stedet drikke min gode kop kaffe færdig, mens jeg kigger på flaget, pigerne satte på morgenbordet, og glæde mig over den fridag Kim har givet mig, samt alle dem, der har sendt mig en hilsen og varslet deres ankomst til et glas koldt rosévin på terrassen i eftermiddag.
Det eneste panik, jeg kan finde på at komme i tanker om, er om jeg nu har fået købt grillpølser nok… men selv det er vist ikke værd at gå i panik over…
Hurra for 40’erne – de er helt ok – også at være midt i!