På ferie – helt alene – kan man det?

Måske en lidt misvisende overskrift. Fordi jeg har været på ferie – men jeg har dog ikke været alene af sted. Jeg havde nemlig pigekuldet med. Og vi var – ja rigtigt gættet – helt alene af sted. Bare os…

Jeg kan virkelig godt li det her charter-koncept – indrømmet, jeg er meget tiltrukket af, at man sætter sig i et fly, fortrænger lettere flyskræk, lander i 34 grader et sted sydpå, bliver transporteret til lækkert hotel, og herfra skal man de næste 8 dage udelukkende koncentrere sig om følgende: Hvilken solvogn vil vi ha’ i dag? Hvornår er restauranten åben? Har jeg husket solcreme på ryggen? Hvor længe må man ligge og flyde på et badedyr i en af de der pools? Hvor finder jeg en god kop kaffe?

Lad mig sige det som det er – vi er ikke helt aldeles enige på matrikelnummeret om ovenstående. Det kan også blive FOR meget daseferie, gik Manden rundt og sagde, mens mellemste datter jeg surfede charterferier på 5. time.

“Men I kan da også selv ta’ af sted…” sagde han, og indenfor 3 minutter havde vi klikket os ind på den perfekte all incl. rejse – destination: Kos – afgang: Om 4 dage. Bestilte. Hentede kufferter ned fra loftet – voldpakkede, mens jeg skrålede sommersange om kap med pigerne…!

Så kom dagen – af sted til lufthavnen – første test som alenemor. Kan man det – alt det der tjekke noget både ud og ind, pas og kontrol og en lille bitte smule ticks ved øjet. Men jo, det gik så fint. Opdagede, at jeg er ved at have halvvoksne piger, der bare tager over, når jeg begynder at tale for hurtigt.

Klarede flyturen uden synlig panik. Ankom i 34 graders varme, hvor næste “Kan jeg det her selv”-test ventede. Kufferter – ny lufthavn – finde guide med skilt… Og bus.

Tænk engang – det gik også. Erfarede at det var et gevaldig fint hotel med pools der rent faktisk lignede dem på fotos fra hjemmesiden. Fik tjekket alt det praktiske og afventede at mit kontrol-behov ville kamme over, nu jeg var ALENE af sted. Er altid bange for at børn bli’r kidnappet, forfulgt af slemme mennesker eller drukner i pool.

Opdagede IGEN, at jeg er ved at have store børn. OG opdagede, at jeg allerede på 2. dagen havde sænket skuldrene i udendørs spa, hvor jeg besluttede, at meget af min ferie skulle tilbringes. Også selv om jeg ikke kunne se alle børn hele tiden – OG min næse faldt delvis af fordi faktor 30 ikke helt var nok…

Man kan godt. Altså ta’ helt ALENE afsted med sine børn. Det erfarede jeg – og jeg lærte blandt andet, at jeg rent faktisk er i stand til at skjule vanvidspanik, selv om man ser en gigantisk tarantel over terrassedøren. Havde mand været med – indrømmet – jeg havde taget på vej… råbt hysterisk op og skabt mig.

Her – jo man så mig trampe i spurtetempo gennem hele området i drivvådt badetøj og forpustet hvæse HELP ved receptionen, og insisterende blive stående, indtil den sødeste spiderwoman dukkede op – fulgte med inkl. en kost og myrdede udyret. (Læs: På størrelse med en meget stor aggressiv fuldvoksen fugleedderkop)

Det var en dejlig uge. Det dårlige wifi stressede mig, men har jo heldigvis verdens bedste kollega, der skrev, at jeg burde slukke for mobilen. Og at GoVarde rent faktisk kan klare sig uden min indgriben i en uges tid. Det blev en uge i tøsemood-tegn – en ferie, jeg er så glad for at kunne tænke tilbage på – det var helt specielt, og jeg nød tiden med mine piger på denne intense og hyggelige måde, tilfældet var.

Og hvad så med Manden, tænker nogen måske…? Joh bort set fra et par skilsmisserygter og det faktum, at han ikke er så … effektiv … i et køkken og derfor inviterede sig selv på middag 7 aftener i streg rundt om, så klarede han den.

Og det pudsige, jeg kommer til at tænke på her…

Når en mand er alene hjemme, så har alle ondt af ham og inviterer ham ud og spise. Spørger om han er ok… det er lige før han bliver tilbudt tøjvask og støvsugning.

Jeg glæder mig til at se, om det samme er tilfældet, nu han drager af sted inden længe på herretur i en lille uges tid – hvor mange, der synes det er synd for mig – og inviterer pigerne og mig på aftesmad… (PS: Vi kan godt!)  😉

 

 

 

DEL