Overnattende har fået bødeforlæg

Syd- og Sønderjyllands Politi har igennem længere tid modtaget mange borgerhenvendelser om ulovlig parkering og overnatning ved Vejers Strand, nærmere betegnet på Vejers Havvej.

I zonen er der tydeligt markeret med skiltning, at campering på parkeringsarealer ikke er tilladt i tidsrummet imellem kl. 21.00 – 07.00.

Derfor foretog Syd- og Sønderjyllands Politi et rutinemæssigt tilsyn på stedet d. 31. august i tidsrummet imellem kl. 05.50 – 07.00.

Der viste sig at være tale om overnatning i køretøjerne i 16 tilfælde. Bødestørrelsen er 1500,- kr. eller 210 Euro.

DEL