Outrup golfklub slår et slag for kuglerne     

(Arkivfoto)

Den 29. juni deltager Outrup golfklub i ’Slå et Slag for kuglerne’ – Kræftens Bekæmpelses landsdækkende velgørenhedsturnering, der sætter fokus på mænd og kræft.

– Kræft er stadig den hyppigste dødsårsag blandt mænd i Danmark. Det vil vi gerne være med til at lave om på, så derfor spiller vi i Outrup golfklub med i Slå et Slag for kuglerne, for siger turneringsleder Preben Tirstrup.

Vi håber på stor deltagelse, når vi spiller Slå et Slag for kuglerne 29. juni for det gavner at støtte. Slå et Slag for kuglerne er en sjov og hyggelig turnering, hvor der traditionen tro er præmier på spil fra turneringens sponsorer samt vi har fået god opbakning af de lokale sponsorer, Outrup KonditorBager, Hair Fashion, samt Axelgaard Feriepark. Alle deltagende klubber er med i konkurrencen om at vinde årets hovedpræmier – et foredrag med Søren Kjeldsen eller et regelarrangement fra Oswald Academy, hvor golfens regler kommer under lup, afslutter Preben Tirstrup.

Fakta:

  • Hvert år rammes over 19.000 mænd af kræft
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mænd
  • De indsamlede midler går til forskning, patientstøtte og oplysning

 

 

DEL