Ordblind – og hvad så…?

GoVardes tidligere skolepraktikant, Christine Marie Nørby Jensen, har skrevet 3. og sidste artikel i serien om ordblindhed.

Jeg er ordblind, men min historie er ikke noget særlig. I de sidste 2 artikler har jeg fortalt jer om andres historier men i 3 artikel i artikelserien om ordblindhed vil i høre min historie og hvordan jeg dealede med hjælpemidlerne.

Mit navn er Christine, jeg er ordblind og fik min diagnose i 2017 på det tidspunkt stod jeg ved en skillevej. Jeg skulle efter sommerferien i 2017 starte på en ny skole med nye mennesker. Diagnosen kom i februar 2017 og i juni fik jeg så min nye klasse. På min skole fik jeg meget støtte, men jeg tror også jeg fik for meget. Jeg lærte ikke alt pensum fordi det var for vanskeligt fordi jeg var ordblind. Sandheden er bare at jeg skal til eksamen til sommer i mange af de fag jeg blev skånet i så jeg har på 2,5 år skulle lære hvad grundled og udsagnsled er, jeg har skulle lære at lave problemregning og har skulle lære at snakke engelsk. Jeg var nu ordblind, men til mødet hvor jeg fik diagnosen blev jeg fortalt at vores daværende skatteminister var det så jeg skulle nok blive til noget. Hvad jeg hørte, var at jeg var ordblind og at en københavner også var det, vi var de eneste to i hele verden og han var blevet til noget så det forventede verden nu også af mig. Virkeligheden er jo noget helt andet men det fandt jeg jo først ud af senere. Selvom der var andre på min skole der var ordblinde troede jeg stadig at der kun var mig og Karsten Lauritzen der var sådan rigtige ordblinde. Jeg lærte ganske hurtig i troen om at mig og Karten Lauritzen stadig var de eneste i den hele verden der var ordblinde at hjælpemidler er så vigtige. Så jeg lærte at bruge mine hjælpemidler i hverdagen og blive ved med at træne det. I dag bruger jeg hjælpemidler til alt hvad jeg skriver også mine sms´er, selvom jeg ved hvordan man staver til meget bruger jeg det alligevel bare for at holde det villige. Jeg opdagede også på min nye skole hvordan at lærerne dealede med mig er så forskellig. Jeg har brugt utallige timer på at OCR-behandle dokumenter og at stå ved printeren for at scanne hele eller dele af kompendier igennem så jeg senere kunne OCR-behandle dem for at kunne læse og forstå teksten. Jeg ved at mit liv blev nemmere for mig da jeg fik et mål at jagte. Mit mål var at blive journalist et mål jeg ikke har opnået endnu med en uddannelse, men med denne serie kan jeg ved sige at mit mål er gennemført. Næste mål bliver at færdiggøre 9 klasse og starte på efterskole efter sommerferien.

DEL