Online Mægleren: Lad os sælge din bolig

Online Mægleren er der, hvor du er. Mere enkelt kan det ikke beskrives.

For to år siden slog to ejendomsmæglere dørene op for Online Mægleren – og tanken var – som navnet fortæller, en ejendomsmægler, der kommer til dig, når du har brug for det.

– Vi kunne hurtigt se, at konceptet ramte noget, der var brug for. Vi er der, hvor kunden er, når det passer kunden – uden at være bundne til et kontor eller til faste åbningstider, fortæller Claus Lützen, der sammen med sin hustru Anja Lützen står bag Online Mægleren. De to driver også virksomheden Blåvand Mægleren, og det var her, ideen opstod til at udvide med Online Mægleren. Gældende for begge virksomheder er, at de ikke er bundet af kæder. Her er det Claus eller Anja, du taler med i telefonen, og som kommer til dig, når du gerne vil have din bolig vurderet.

– Vi har boliger til salg i hele Varde kommune – og vi får også forespørgsler fra købere, der bor længere væk – jeg tænker, det hænger sammen med, at vi er så synlige online, som tilfældet er. Det er tiden – og den har vi også valgt at følge med, smiler parret.

– Og går du med salgstanker, så hold dig ikke tilbage, vi mangler boliger på hylderne, smiler Anja, der oplever en stor stigning i denne tid på efterspørgsel af boliger.

– Og så er det jo helt uforpligtende og gratis at få en salgsvurdering, tilføjer hun.

I det tidlige forår blev mange af landets virksomheder ramt af nedlukning grundet COVID-19, og her tog Claus og Anja Lützen naturligvis også alle forholdsregler.

– Fordi vi i forvejen er aktive på internettet, var omstillingen ikke så vanskelig. Så endnu mere foregik via mails og telefon, og det viste sig jo, at det sagtens fungerer – og kunderne gav udtryk for, at de var mere end tilfredse, og så er vi det jo også, lyder det fra Claus Lützen.

OM Online Mægleren

– Hos os får du ikke bare en professionel online handel, du kan også forvente en service ud over det sædvanlige! Vi sørger for udarbejdelse af salgsmateriale, fremvisninger, købsaftale samt overdragelse af ejendommen mm, fortæller Claus Lützen,

Online Mægleren tilbyder et af Danmarks billigste salærer, og vores formidlingsaftaler er uden binding – her er altså ingen grund til ikke at vælge os, smiler Anja Lützen.

Med deres mangeårige erfaring i markedet, er Claus og Anja klar til at hjælpe dig med at finde dit næste hjem, eller med at få din ejendom solgt.

Kom godt og rigtig fra start

– Få sat den rigtige pris og opnå et hurtigere salg.

Læs mere HER